Waldringfield, England, juni 2023
Amalie og Mette på tur

4. juni – ankomst

Vi var oppe kl. 5 og ude af døren kl. 6 mod lufthavnen.
Morten var sød at gå med ind, men det hele gled faktisk helt glat. Automatisk udskrivelse af kuffertticket og automatisk indtjek af bagage.
Vi gik til Falcks pickup place for kørestolstransport og talte med en venlig pige. Derefter gik Morten og vi ventede – næsten en time – på at blive hentet.
Vi var hurtigt igennem sikkerhedstjek, da de endelig kom og herefter havde vi ca. 20 minutter til at få lidt morgenmad, inden vi blev transporteret ud til flyet.
Amalie havde fået plads på række 5 og jeg på 28, hvilket gjorde mig vildt stresset, man Amalie tog det utrolig roligt.
Ryanair er meget lidt servicevillige, men modtagelse af handicapafhentning i Stansted forløb også meget fint. I Danmark såvel som her var assistance og imødekommenhed i top!
Det gik hurtigt med at komme ud igennem paskontrol og bagageafhentning. Så hurtigt, at vi var helt ude inden Andrew nåede frem! Han kom få øjeblikke senere og så afsted mod Waldringfield, hvor vi var fremme omkring kl. 13 lokal tid.
Det var som sædvanlig dejligt at se Marie og huset og landsbyen igen.
Efter frokostsandwiches, som Marie havde stillet frem til og Andy og jeg havde gjort spiseklare, gik Amalie og Marie op og hvilede. Andy og jeg tog en hurtig tur i Tesco og M&S og fik købt lidt forskelligt ind af mad, som vi kan komme til at gøre brug af de næste dage.
Tilbage igen gik Amalie med en tur ned til floden og ud af grusstien til venstre. Hun trængte til at bevæge kroppen lidt.
Kørestolen er allerede ankommet, som Marie har lejet i en uge. Den er lidt uhåndterlig, da hjul og fodstøtter ikke kan afmonteres – og der er ikke nogen pude i sædet. Men vi kan få den ind i bilen og den kan transportere Amalie, så det er fint!
Vi fik bøf stroganof fra Cook i Woodbridge https://www.cookfood.net/. De leverer virkelig fin mad – færdiglavet (håndlavet) og frosset. Dertil fik vi nye kartofler og salat.
Vi havde købt jordbær, som vi fik med is til dessert. Så vi var mere end mætte.
Amalie var dødtræt og gik i seng ved 21-tiden. Vi andre fulgte ret hurtigt trop.
Amalie i det gule værelse, jeg i det store soveværelse og Andy i syrummet.

5. juni

Andy fik en aftale med mekaniker om at køre bilen ind til dækskifte. Det er inde i Martlesham, ganske tæt på Tesco og de øvrige forretninger. Så Amalie og jeg kørte med og blev sat af ved Next, så vi kunne shoppe imens Andy fik bilen ordnet. Det var helt passende med tiden og vi fik både handlet i Boots og Next, hvor jeg købte t-shirts til Augusta og Olivia – og et sødt krus til mig selv.
På vejen hjem syntes Andy at noget føltes forkert og det viste sig at være rigtigt. En bremseskive sad i klemme.
Så vi kan ikke bruge bilen.. Den skal til omfattende service først – og det bliver i slutningen af juni.
Vi skulle have været på the Fox i Newbourne https://www.debeninns.co.uk/fox/ og spise, men Andy blev nødt til at køre hjem. Efter, at Alisons fars hus endelig er blevet færdigrenoveret efter den store vandskade, så det var klar til at blive solgt til den køber, der har gået og ventet på en klarmelding, trak køberen sig pludselig i går. Det blev Alison selvfølgelig meget påvirket af – og derfor tog Andy naturligvis hjem.
I stedet gik Amalie og jeg en tur. Denne gang ned forbi Maybush https://www.debeninns.co.uk/maybush/ og op, hen langs marken. Jeg kom til at gå lidt for langt, så Amalie kom ud på en tur på næsten 2 km. Hun havde noget ondt bagefter, men fik hvilet sig.
Til aften varmede jeg en pie med skinke og porrer, også fra Cook. Den var rigtig lækker. Det er god mad, de leverer, men heller ikke billigt. Jeg kan se, at en portion, der rækker til 4-5 personer koster 18-20 pund.
Aftenen tilbragte vi med hygge foran fjernsynet

6. juni

Det er blevet tirsdag. Dagen er atter relativ planløs. Chaufføren (Andy) er væk og vi er forholdsvis låst til området her.
Amalie og jeg tog derfor kørestolen og gik en tur i området. Først op til kirken og hen til stien, hvor ‘Douglas træ’ står. Et træ Marie fik sat til minde om den lille søn, hun mistede da han var bare 6 uger gammel. Han blev født 10. juni 1964. Så fødselsdagen nærmer sig og derfor selvfølgelig også tankerne til ham. Marie mente, at det skal være et bøgetræ. Min hukommelse sagde egetræ. Og for en sjælden gangs skyld, var det altså min hukommelse, der vandt. Det er et egetræ!
Fra træet gik vi videre hen over marken (Amalie måtte ud af kørestolen her!) og bagom tilbage til Cliff Road.
Vi gik så hen ad Sandy Lane hele vejen hen til, hvor den slår et sving ind i et grønt, skovagtigt krat, som vi passerede, for at ende nede ved floden. Det er på dét stykke, der hænger en gynge, som Augusta legede i tilbage i 2018!
JEGeg fik møflet kørestolen hele vejen hen langs flodstien og da vi var næsten ved enden, ringede Marie og sagde, at hun var ved at lægge sidste hånd på en Full English breakfast. Så fik vi fart på!!
Vi kom hjem til en fin servering med spejlæg, bacon, smørstegt brød, stegte kartofler og baked beans. Lækkert! Men jeg tror også, at Marie var meget træt bagefter.
Vi brugte dagen på at få strammet bremserne på rollatoren. De fungerede faktisk slet ikke. Og vi fik rykket lidt rundt på indholdet i hendes køkkenskabe, sådan, at de ting hun bruger dagligt, er kommet ned i en højde, hvor hun let kan nå dem.
Amalie gik en tur ned på Maybush og hyggede sig med strikketøj og en cider, imens Marie og jeg ordnede køkken.
Da vi var færdige, tog vi ned og stødte til Amalie. Vi fandt et bord med vinduesplads og sad og kiggede på vandet og skibene imens Marie nød et glas hyldeblomstsaft, jeg en guiness og Amalie en Pimms. Så er livet godt!
Vi drog hjem igen. Lavede en sandwich-tallerken til hver, som vi tog med ind i stuen og spiste foran fjernsynet.
Sådan gik en dag 😊

7. juni – cruise på River Deben

Det er onsdag. Vi har aftalt og planlagt at tage på et lille cruise på River Deben. Vejret er ok. Der er sol med lidt skyer og stadig den blæst, som indeholder kulde, så man er nødt til at have overtøj på.
Vi skulle først være nede ved cruiseskibet ‘Jahan’ 13:30. Amalie var ved at eksplodere af kedsomhed ved tanken om, at der ikke skulle ske andet inden da. Derfor tog vi en taxa ind til Tesco og hyggede med at små-shoppe. Amalie fandt lidt forskelligt – bl.a. cornflades og instant te med mælk. HELT u-undværligt og vigtigt at få med hjem 🤪.
Vi havde rollator med og efter Tesco gik vi over til garn- og hobbyforretningen ved M&S. Den blev vi hurtigt færdige med og ringede efter taxa til returkørsel. Fin lille indkøbstur.
Taxa kostede 12 pund hver vej.
Vi kom hjem, drak te, pakkede os sammen og gik til skibet.
Det var en rigtig fin tur, som gik ud til Felixstove næsten frem til der, hvor hav og flod mødes. Skipper fortalte mange historier om saltmarsken og det rige fugleliv. Det var sjovt at se Maybush fra vandsiden og vi sejlede lige forbi sejlklubben i Felixstove, hvor Jenny, Marie og jeg drak te sidste år – og hvorfra familien sejlede ud, da Malcolms aske blev spredt over havet og floden. Vi så endda en enkelt sæl.
Undervejs fik vi serveret te og scones med smør og jam.
Turen tog små to timer og kostede 20 pund pr. næse.

8. juni – Newbourne

I dag tog Amalie og jeg på tur alene.
Vi gik til Newbourne. Vejret bliver bedre og bedre, så jeg tænkte, at det var et godt udflugtsmål for dagen. Vi drog af ved 11-tiden og havde kørestolen med til Amalie. Hun gik selv små strækninger ad gangen, nok ialt en god kilometer på udturen. En virkelig fin tur! Solen skinnede. Valmuer og margueritter blomstrede på markerne. Amalie er det sødeste selskab. Vi får nogle gode og varme snakke. Her sker så lidt – og det giver en ro.
I Newbourne forsøgte jeg, om vi kunne komme bare lidt ind i The Springs, https://www.suffolkwildlifetrust.org/newbournesprings. Men jeg kunne faktisk ikke få kørestolen igennem slusen. Så vi gik tilbage til the Fox https://www.debeninns.co.uk/fox/ og fandt en dejlig plads omme i baghaven, hvor vi spiste frokost. Man kan ikke købe sandwiches, så vi delte en hovedret bestående af engelsk ham med spejlæg og pommesfritter. De var rigtig søde og delte portionen op på 2 tallerkner. Det var så hyggeligt at sidde dér og bare nyde stemningen og snakke om løst og fast.
Efter frokost gik vi tilbage af samme rute, som vi var kommet og var hjemme igen ved 14:30-tiden.
Resten af dagen var hjemlig hygge

9. juni – Woodbridge

(Det er Bens fødselsdag i dag. 18 år)
Marie skulle til fys i Woodbridge. Hendes oprindelige plan var, at jeg skulle tage med og så skulle vi bagefter spise frokost på Nutcutts Garden Center, https://www.notcutts.co.uk/garden-centres/woodbridge?utm_source=google&utm_medium=organic&utm_campaign=gmb&utm_content=Woodbridge. Det ligger lige overfor lægecentret. Så ville hun bagefter sætte sig og vente på, at Amalie og jeg gik en tur i Woodbridge.
Men jeg var sikker på, at Marie ville blive alt for træt samtidig med, at jeg ville synes, at vi skulle skynde os at blive færdige. Så jeg foreslog at Marie tog hjem umiddelbart efter fys.besøget – så skulle Amalie og jeg nok selv finde en taxa senere.
Woodbridge er hyggelig – men vi kender efterhånden forretningerne ud og ind og skulle ikke købe noget, så efter en times tid bevægede vi os ned til stationen, hvorfra taxaerne kører.
Vi gik en tur om til the Tide Mill, https://woodbridgetidemill.org.uk/. Der var fint og hyggeligt. Vejret er nu blevet stabilt fint og solrigt. Men caféerne på pladsen omme ved møllen var ikke helt, hvad vi havde lyst til, så vi gik tilbage til stationssiden og spiste frokost på the Railway Inn, som vi kender fra tidligere besøg, https://www.framlinghamtown.gov.uk/the-railway-inn.
Ved 14-tiden gik vi ind på taxacentralen, som ligger ved stationen, for at få en vogn hjem. Der ville være en ledig kl. 18!!! De kører skolekørsel om eftermiddagen og havde ikke ledig kapacitet før! Det anede vi intet om!
Jeg tænkte, at jeg ville være smart og gå tilbage til lægecentret, hvor der er en direkte linie til at ringe efter taxa fra. Jeg tænkte, at der måske var en aftale om, at patienter skulle hentes – og så ville jeg bare spille patient.. Men hverken det, eller nogle søde kvinders forsøg på at hjælpe, havde nogen effekt. Kvinderne sad og drak te på et lille torv på vejen ud af Woodbridge og var helt forargede over, at vi skulle vente så længe – så de prøvede også at ringe og bestille.. med lige så nedslående resultat.
Så det endte med, at jeg accepterede en kørsel, der nu var blevet til 18:30!
Vi satte os for at vente ved havecentret – hvor det gik op for mig, at dét lukker kl. 17 – og så skulle vi sidde på vejen og vente i halvanden time!
Det kunne jeg simpelthen ikke overskue! Så efter en kop kaffe, af-tisning, køb af 2 flasker vand og planlægning af en gå-rute på Maps på telefonen, satte jeg Amalie i kørestolen og spændte vandreskoene på – og så gik vi de 8 km hjem. Det tog halvanden time og var hårdt i varmen. Rigtig meget op ad bakke på smalle landeveje med en tung kørestol.
Men jeg ramte Waldringfield 1 time før taxaen overhovedet ville have samlet os op.
Amalie er stadig det sødeste selskab. Vi går godt i spænd.

10. juni – Douglas’ fødselsdag (*1964)

For at gøre Douglas’ fødselsdag til en lille mindedag havde vi planlagt at lave en lille picknick op til Douglas’ eg og spise vores frokost dér.
Da det kom til stykket, orkede Marie alligevel ikke at tage med. Så hun blev hjemme og sendte os andre afsted.
Amalie og jeg pakkede æg-og-skinke sandwiches, et par chokoladekiks samt en cider og drog afsted.
Det var super hyggeligt. Vi sad på bænken oppe ved kirken og kiggede ud over landskabet og floden. Der skulle være dingy-race nede på floden lidt senere på dagen, så der var mange både ude. Solen stod højt og temperaturen var perfekt.
Vi spiste og snakkede og nød det hele.
Så gik vi tilbage over markerne og ‘bagom’ tilbage til Cliff Road.
Ved huset satte vi kørestolen og gik videre ned til vandet i håb om at finde en siddeplads, så vi kunne kigge på skibene og måske få en kaffe. Men der var ikke en eneste plads ledig i haven ved Maybush. Folk sad i lag. Til gengæld var vi heldige, at en af bænkene på stranden, lige efter Maybush var ledig. Der satte vi os og kiggede på skibe og mennesker, der badede. Det sidste inspirerede Amalie, som gik ned for at dyppe tæerne – og så gik hun i kviksandet! Hun gik i til midt på underbenene, faldt og kunne selvfølgelig ikke komme op! Jeg fik smidt min taske og løbeskoene, kom ud i mudderet og fik hende op. Hun var smurt ind overalt det arme menneske – jeg selv også, men ikke i nær samme grad.
Det var enden på dén oplevelse! Vi gik tilbage på bare, mudderindsmurte fødder på brandvarm asfalt. Jeg fik forsigtigt Amalie om i haven, fik vores nederdele af og fik vasket mine egne fødder i bryggersvasken, før jeg kom ud med vaskebalje til Amalie, så hun kunne få sine fødder rene nok til at kunne gå op i bad. Så tøjet i maskinen. Sikke en oplevelse!
Resten af dagen bestilte vi ikke meget andet end at slappe af. Amalie faldt i søvn på drømmesengen i haven ovenpå de udmattende begivenheder.
Heldigvis kunne vi også se det fra den humoristiske side.

I dag fik jeg i øvrigt afmonteret smæk-funktionen til garagedøren. Jeg havde skrevet til Andy, at hvis der var noget, der var uhensigtsmæssigt at pege på, så var det den dør! Hun trækker i den utallige gange i løbet af en dag. Vi aftalte, at jeg skulle se, om jeg kunne gøre noget og det kunne jeg sagtens: 3 skruer ud, så var den klaret. Dét var virkelig dagens mirakel! Marie er helt lykkelig nu, hver gang hun åbner døren!

11. juni

Vi har lavet absolut ingenting i dag! Det er meget varmt og vi nåede op på 28 C i skyggen.
Nyhederne både her og i Danmark flyder over med artikler om jordens overophedning og de akutte vandproblemer. Skt. Hans bliver sandsynligvis igen i år uden bål. Det var også forbudt sidste år. Vi har oplevet det få gange tidligere – men aldrig 2 år i træk.
Vi dvaskede hele dagen indtil kl. 17, hvor vi besluttede at gå til pubben og få en drink. Det var den perfekte beslutning!
Vi fik en helt perfekt plads udenfor på gode stole. Der var en let luft og svag brise, som virkelig friskede.
Vi fik vores drinks. Amalie gik ind og hentede chips. Dem spiste vi ret hurtigt og erkendte, at vi var sultne, så vi købte to portioner mere som take-away, tog dem med hjem og lod det være aftensmad sammen med en laksesandwich. Det var herligt!
Vi endte dagen foran TV med kaffe, chokolade og en god film med Tom Hanks.

12. juni

Endnu en dag uden noget konkret på programmet. Her er VARMT nu! Og endnu varmere i Danmark.
På et tidspunkt tog Amalie og jeg os sammen og gik en tur til vandet i håb om, at der ville være lidt friskere. Som Amalie sagde: ‘jeg kan snart ikke tegne flere skitser!’
Der var ikke spor friskere. Snarere det modsatte. Så det blev en kort tur.
Kl. 18 tog vi derned igen – for at spise. Vi satte os faktisk indenfor og fik en meget fin vinduesplads med udsigt. Lige ved siden af et maleri fra tidligere tider af redningsbåden ‘Augusta’ ude i rum sø.
Vi fik vores obligatoriske fish’n’chips – som endnu en gang levede op til standarden. Marie ville også give dessert, men det var tosset. Vi var stop mætte, så vi foreslog kaffe og chokolade derhjemme. Til en god film. Vi så ‘The Courier’ med Benedict Cumberbatch. Den var virkelig god!
I øvrigt har både Amalie og jeg øvet sudoku… og har nu forstået det! Amalies hjerne er ved at eksplodere – men det er super træning.

13. juni

Tirsdag og næstsidste dag. Marie foreslog en tur til John Lewis i Ipswich, så det gjorde vi, https://www.johnlewis.com/our-shops/ipswich. Det var nu et frygteligt spild af taxa-penge for turen var hurtig overset.
Vi havde planlagt efter at kunne spise frokost i cafeteriaet i Waitrose, der ligger dør om dør med John Lewis, https://www.waitrose.com/find-a-store/ipswich-crane-bvd?srsltid=AfmBOorIoGXhk2XhUBLzQKsiJ0L0EtVzyyj8_mkgHFXYOhdrBt5eUSSp. Men Amalie og jeg foreslog at købe lidt lækkert pålæg og spise hjemme i stedet. Marie var ikke svær at overtale.
Vi fik kørt Tezla på den ene tur. Det var da en oplevelse. På hjemturen bekræftede chaufføren, at de er i underskud mht taxa-chauffører i Woodbridge. Han sagde, at de mangler mindst et halvt dusin, for at kunne dække behovet ordentligt. Corona ødelagde det for mange vognmænd, som har givet op nu og det er svært at rekruttere nye. Hver især er selvstændige vognmænd, som betaler 16% i provision til M&R cars for administration mm.

Dette var turen for denne gang – næste stop Danmark.