Klint, juli 2024 – på miniferie med Augusta og Olivia
Vi har haft pigerne med til Klint 24.-26. juli. Det var rigtig fint at være afsted med dem og det gik godt med at falde i søvn, selvom det ikke er let for nogen af dem at sove andre steder end i nærheden af far og mor. Så det var en sejr, at det lykkedes.
24. juli – Vi indtager Klint
Efter ankomsten og efter at have pakket ud, tog vi en tur ind til Nykøbing Sjælland og fik handlet.
Så gik det tilbage til sommerhuset, hvor vi både nåede at være ved stranden og fik hygget en masse hjemme i huset.
Vi var heldigvis rigtig heldige med vejret.
25. juli – En dag i strandens tegn
Vi har primært været hjemme på denne dag. Været på stranden og hygget i huset. Leget, læst og spillet spil.
Dog tog vi en tur ud for at finde et madmarked, som Peter havde anbefalet. Vi fandt det – men der var ikke så meget at komme efter. Måske er der mere liv på andre dage, men idag var der ikke rigtig noget for pigerne at komme efter.
I stedet kørte vi tilbage til Klint og holdt ind ved legepladsen nede, hvor købmanden lå i gamle dage. Der legede pigerne et stykke tid, inden vi igen kørte op til sommerhuset.
26. juli – Hjem igen
Vi stod op og pakkede huset sammen, fik gjort rent og kørte hjemad. Pigerne var faktisk rigtig trætte efter at have været væk hjemmefra med hele to overnatninger.